Bagom filmen

ʼEt Livʼ er en kort fiktionsfilm, der handler om en voldsramt familie. En ganske almindelig familie, så at sige. Det er vigtigt for mig at vise, at vold ikke blot rammer misbrugsfamilier eller andre meget belastede grupper, men at volden reelt kan ramme hvor som helst. Også blandt almindelige og udadtil velfungerende mennesker, og hvor omgivelserne enten fortrænger eller benægter voldens eksistens.

Omdrejningspunktet i min film er Mette på 6 år. Det er gennem hendes optik vi oplever familielivet og den terror, skam og ulykke som familien bærer rundt på. Et enkelt, men effektfuldt, greb jeg benytter mig af er, at filmen konsekvent skydes fra ca. 1 meters højde. Altså Mettes øjenhøjde. Det bliver på den måde, helt konkret, Mettes blik vi som betragtere oplever igennem.

At vi oplever familiens voldsomme liv igennem et barns blik, er naturligvis et bevidst valg fra min side. Ofte ses skildringer af voldsramte familier ud fra det vi kan kalde det primære offers vinkel. Altså kvinden som rammes af slagene. En oplagt vinkel at benytte – og fuldt ud berettiget i øvrigt. Men i det greb, overses måske også børnenes situation. Børnene står på mange måder endnu værre end de involverede voksne. De har intet sprog omkring det, de oplever, de har sjældent nogen de tør gå til, og derfor ender de med, at der ingen er, der taler deres sag. En bundulykkelig og traumatiserende situation. Derfor vil jeg med min film gøre forsøget på netop dette at italesætte børnenes situation, følelser og vilkår i den voldsramte familie!

Hvorfor denne film?

Som det siger sig selv, så synes jeg at det er et meget vigtigt felt at bevæge sig ind i. Der er alt for mange børn, som lever under voldens præmis. Faktisk er der 6 børn om dagen som søger tilflugt, sammen med deres mor på et af krisecentrene i Danmark! Hvor mange er der så, som vi ikke ved noget som helst om?

Jeg har selv haft vold meget tæt inde på livet. Jeg kender til at stå og se på udefra; at føle sig magtesløs. Det siger sig selv, at det har påvirket mig voldsomt.

Familien i filmen er ikke en misbrugsfamilie, en socialt belastet familie eller en traumatiseret familie. Det er vel hvad man kan kalde en helt almindelig dansk familie. Den vinkel er vigtig for mig, for volden gemmer sig også bag gardinerne i helt almindelige huse, hvor der bor helt almindelige mennesker med helt almindelige jobs.

Filmen er ikke en film om mig og min historie, men en film som bygger på virkelige historier og hændelser.

Filmens hovedpersoner:

Mette
Alder – 6 år
Mette er en stille pige, hun er god til at lege alene. Hun er et meget eftertænksomt barn. I hendes børnehave, ser personalet hende som en meget selvstændig pige, som tager ansvar og er god til at hjælpe til. Inde bag facaden, gemmer der sig en utryg pige, som hele tiden er på vagt, og som reagerer meget hurtigt, hvis der er en konflikt under optrapning. Mette er meget tæt knyttet til sin mor.

Dorthe
Alder – 39 år
Dorthe er mor til Mette og uddannet sygeplejerske. Hun arbejder på mave‐tarm afd. på Aarhus Sygehus. Der har hun arbejdet, siden hun blev uddannet. Hun er en person, som altid har vidst hvad hun ville. En meget stolt kvinde – for hvem familieliv og karriere går fint i spænd. Dorthe er meget loyal, både overfor sin arbejdsgiver, kolleger, familie og venner. Hun virker udadtil meget rolig og er altid velforberedt. Hun har dog en side, som kan virke nervøs. Især når hun er omkring Flemming, i hvis selskab hun virker overfikseret på at gøre alt korrekt, og meget kontrolleret.

Flemming
Alder – 43 år
Flemming er far til Mette og uddannet ingeniør. Han arbejder som afdelingsleder i en stor privat virksomhed i Aarhus. Han er meget optaget af sit arbejde, og prioriterer det sociale liv med sine kolleger højt. Han er voldsomt plaget af dårlig samvittighed, når der har været konflikt mellem ham og Dorthe. Dette forsøger han kluntet at kompensere for ved at komme med blomster og lignende. Han er følsom og på samme tid emotionelt inkompetent.

Kommenter gerne emnet på vores side på Facebook.