Om Stine

Jeg er uddannet Kaospilot, og har siden 2006 arbejdet på en lang række kultur- og filmprojekter. Jeg har bl.a. været festivalkoordinator på Aarhus Filmfestival og produktionsassistent for Tju-Bang Film. Jeg har via disse job, gjort mig en masse konkrete erfaringer inden for styring og koordinering af kultur- og filmprojekter.

Jeg har i mere end 3 år arbejdet på manuskript og finansiering af filmen ‘Et Liv’. Filmen er meget personlig og dykker ned i et emne, der betyder meget for mig. Men det er ikke en film om mig selv, ej heller er det min egen historie der fortælles.

Vold i familier er et meget vanskeligt område at bevæge sig ind i. Jeg har brugt snart 5 år på at researche og dykke ned i de liv, der leves under voldens præmis. Jeg har bl.a. arbejdet som frivillig på krisecentre i København og på Mødrehjælpen, hvor jeg har været børnepasser for kvinder, der gennemgik terapiforløb. Igennem det sidste år har jeg besøgt og interviewet medarbejdere og brugere på Aarhus Krisecenter Viby. Jeg har på den måde – fra flere forskellige vinkler – indsamlet materialet, der er grundlaget for mit manuskript.

Jeg vil sætte stor pris på, hvis du har lyst og overskud til at hjælpe produktionen af filmen på vej med et bidrag.

På forhånd tusinde tak for hjælpen – også på vegne af de børn der vantrives i en hverdag med vold!

Kærlig hilsen

Stine

Skriv gerne til mig på vores side på Facebook eller send mig en mail på filmen1liv@gmail.com.

%d bloggers like this: